|

Richard Conover ny dametræner
Virum Basketball Klub kunne før sommerferien meddele at have lavet en aftale med Bosniske Borivoj Nikolnovic om at træne vores hold i Dameligaen. Bekendtskabet med Borivoj blev dog kort, Borivoj rejste dagen efter hans ankomst pga. nogle uheldige personlige problmer. Der er nu gået et stykke tid siden vi tog afsked med Borivoj, imellemtiden har vi arbejdet hårdt på at finde en erstatning. Vi er glade for at kunne meddele at amerikanske Richard Conover allerede er i landet og har overtaget træningen. Richard er en yderst rutineret træner, der har stor erfaring både fra USA og fra flere trænerjobs i Europa. Klubbens ledelse er galde for at have fundet en erstatning, og ser frem til samarbejdet med Richard.
Gode takter før sæsonstarten
Virum Basketball Klubs dameligahold deltog i weekenden i en opvarmningsturnering i Herlev med deltagelse af de forventede konkurrenter fra Dameligaen Sisu og Falcon. Sidste års turneringssejr blev gentaget efter en tæt finale imod Falcon der endte 54-53. Unge Trine Levringblev efterfølgende kåret som turneringens bedste spiller. Det tegner godt for sæsonen der skydes i gang i næste weekend i Århus mod Aabyhøj. Onsdag d. 11. oktober kl. 20.00 i Virumhallen møder Virum igen mod Falcon idet de to hold mødes i pokalturneringens 1/16 finaler.
|