HOME      KALENDER     UDDELINGER      NYHEDSBREVE     ARTIKELARKIV     MEDLEMMER       LINKS

                         Månedens Profil: Mette Barfod

 

Månedens Profil:

Kajakroeren Matte Barfod

 

 

 

 Team Lyngby-Taarbæk Elite har ved de 2 uddelinger valgt at tildele støtte til Lyngby Kanoklubs stortalent, Mette Barfod, som udover at repræsentere Lyngby i danske konkurrencer også repræsenterer Danmark ved internationale konkurrencer.

 

Mette Barfod er født og opvokset i Lyngby, hvor hun startede sin skoletid på Engelsborgskolen og senere blev student fra Virum Amtsgymnasium.

 

Mette Barfod startede sin karriere i Lyngby Kanoklub i 1990, hvor hun som en stolt 10-årig pige fik lov til at bære Dannebrog ved åbningen af Verdensmesterskaberne på maratondistancen i Kano og Kajak, som skulle afvikles på Bagsværd Sø, Furesøen og Lyngby Sø. Mesterskaberne blev en kæmpe succes for de danske farver, idet der blev vundet 3 verdensmesterskaber, 1 sølv og en bronze medalje. Dette kæmpe arrangement var kimen til Mettes opstart - især alle mesterskaberne. som danskerne erobrede, tændte den lille pige.

 

De første par år var kajakroningen kun en sjov fritidsbeskæftigelse, hvor hun sammen med vennerne nød at være på vandet. Det var først et par år senere, hvor træner Michael Norrbohm fik øjnene op for Mettes talent, at den seriøse træning og konkurrenceelementet blev en del af Mettes liv. Michael Norrbohm trænede Mette i et tidsrum fra 1994 til 1998 og har derved lagt grundlaget for Mettes kajak-karriere. 

 

I 1997 var Lyngby Kanoklub atter i gang med et stort arrangement, idet klubben havde fået tilbudt at arrangerer WorldCup på maratondistancen. På dette tidspunkt var Mette blevet så dygtig, at hun blev udtaget af Dansk Kano og Kajak Forbund til at repræsentere Danmark i pigernes juniorklasse.

 

Det blev en flot debut på det danske landshold, idet hun i flot stil vandt juniorklassen. De 2 efterfølgende pladser blev ligeledes besat af piger fra Lyngby Kanoklub, Anne Reinholdt og Charlotte Rode.

 

Flere seniorpiger havde fået øjnene op for Mettes store talent på maratondistancen, hvilket resulterede i et samarbejde mellem Mette Barfod og Jeanette Knudsen, lillesøster til den nok så kendte Yvonne Knudsen.

 

Sammen sluttede de sæsonen 2000 med at vinde bronze til Verdensmesterskaberne, og dermed fik Jeannet opfyldt sin målsætning om at vinde en medalje ved et Verdensmesterskab. Derefter stoppede samarbejdet og Mette stod tilbage med spørgsmålet om hun skulle forsøge sig i Ener kajak eller om hun skulle tage springet og blive kaptajn på en toer kajak. Mette fik øjnene op for juniorpigen Anne Lolk og de 2 indgik et nyt samarbejde.

 

Tilsammen har de siden hen vundet følgende:

 

 Bronze ved Europamesterskaberne

 

2 sølvmedaljer ved Verdensmesterskaberne

 

2 x guld ved WorldCup

 

2 x sølv ved WorldCup

 

 

 

Ikke færre end 20 danske mesterskaber har Mette roet hjem. Dansk Kano og Kajak Forbunds Jættemærke har hun modtaget, samt Lyngby kanoklubs Guldnål.

 

Sæsonen 2005 er startet rigtigt godt for de to piger. Dansk Kano og Kajak Forbund har ansat en ny landstræner fra Ungarn. Han har set noget i pigerne som ingen af de tidligere trænere har kunnet se - deres talent for de korte distancer, og især den olympiske distance. Disse distancer har allerede i år været afprøvet ved et par store internationale regattaer i Polen og Tyskland.

 

Ved den første WorldCup i Polen, blev det til en flot bronzemedalje på 1.000 meteren og til en 6. plads i finalen på den olympiske distance 500 meteren.

 

De er efterfølgende af Dansk Kano og Kajak Forbund blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved både Europamesterskaberne og Verdensmesterskaberne på de korte distancer.

 

Deres favoritdistance er dog forsat maratondisciplinen, men landstræneren ønsker ikke at se dem på denne distance før til Verdensmesterskaberne i oktober, som afvikles i Australien. Det er derfor første gang i deres karriere, at de ikke får lov til at ro deres favoritdistance inden det virkelig gælder.

 

Men deres målsætning vil pigerne dog fortsat holde, idet de satser på at blive Verdensmestre i 2005.

 

Primo juli blev Danmarksmesterskaberne afviklet på Vandkraftsøen i Holstebro, og her viste Mette, at hun stadig er den bedste Dameroer i Danmark, ved at vinde 5 ud af 6 mulige Danmarksmesterskaber. Hun tabte 1.000 meteren til makkeren Anne Lolk.

 

Mette er netop vendt hjem fra EM på kortbane i Polen med en flot sølvmedalje, som hun vandt sammen med makkeren Anne Lolk på 1000 m distancen.

 

 

Kilde: Thomas Gjerlufsen, Formand for Lyngby Kanoklub.

 

 

 

Copyright ® 2005 teamelite.dk Home          About Us         Kontakt         FAQ