HOME      KALENDER     UDDELINGER      NYHEDSBREVE     ARTIKELARKIV     MEDLEMMER       LINKS

                         Virum Basketballs trup i 06/07

 

 

Virum Basketball Klubs dameligatrup er stort set på plads i forhold til sæsonen 06/07!

Virum Basketball Klub har ved hjælp af team elites støtte kunnet forstærke det allerede meget stærke damehold med ny træner og en ny stærk spiller. På samme tid har klubben formået at holde på den meget stærke trio bestående af Tine Freil, Emilie Ramberg og Miljana Pericsom, der alle var vigtige nøglespillere i den forgangne sæson.

Holdets nye spiller for næste sæson er ingen mindre end Emma Witkowski, der siden hun blev hentet til Danmark i 1998 har været synonym med Falcon. Emma, der oprindeligt kommer fra Australien, er en stærk forward, der i sidste sæson havde et gennemsnit på 13 point, 6 rebounds og 5 erobrede bolde i 18 kampe.

Træneren for den kommende sæson bliver Borivoj Nikolinovic, som oprindeligt er fra Bosnien, og som sidste sæson trænede Växjo Queens i den bedste svenske liga. Borivoj har en af de bedste uddannelser indenfor international Basketball fra universitetet i Sarajevo og en del trænererfaring. Foruden at være cheftræner for dameligaholdet bliver Borivoj også tilknyttet klubbens talentfulde ungdomsafdeling.

I 2007 er det 50 år siden, at basketball sporten kom til Lyngby-Taarbæk Kommune med dannelsen af Virum Statsskoles Basketball Klub og alle sejl er derfor sat ind på en god start på jubilæumssæsonen når anden halvdel af den kommende sæson går i gang efter nytår.

  

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright ® 2005 teamelite.dk Home          About Us         Kontakt         FAQ