HOME      KALENDER     UDDELINGER      NYHEDSBREVE     ARTIKELARKIV     MEDLEMMER       LINKS

                             Nyhedsbrev december 2005

 

 

Nyhedsbrev for Team Elite nr. 2 - sæson 05/06

 

 

 

 

- Nyt navn – nyt logo - ny hjemmeside -

’Team elite’ er det nye og forkortede navn, der sammen med det nye logo skal synliggøre foreningen og elitesporten i Lyngby-Taarbæk Kommune. Logoet kan downloades på hjemmesiden og vil fremover bl.a. blive set ude i de støttede klubber på bannere, tøj, i klubblade mm.

 

Med det nye navn har team elite også fået en ny hjemmeside, der ligger på www.teamelite.dk. På hjemmesiden findes nyheder om klubberne, en kampkalender, information om uddelinger og andre informationer relateret til eliteidrætten.

 

Evaluering af de støttede projekter

I sidste uge afholdt team elite et arrangement for sine medlemmer for primært at få feedback fra de klubber, der fik støtte ved sidste uddeling. Seks ud af syv klubber deltog med oplæg, der hver gav et klart indblik i projekternes udvikling og videre målsætning. Medlemmerne fik hermed indsigt i, at deres sponsorstøtte gør en stor forskel for den enkelte klub. Derudover var der en god dialog henover bordet, der for alles vedkommende resulterede i en større viden omkring de respektive klubbers strukturer og handlemetoder.  Med Restaurant Lottenborg som ramme for arrangementet var aftenen for alle parter både hyggelig og erfaringsrig! 

 

 

Nye medlemmer

Team elite har i efteråret fået 2 nye medlemmer og forhåbentlig vil flere komme til i løbet af vinteren. Det nyeste medlem er DOMUS arkitekter a/s, som allerede har en fod i idrættens verden ved bl.a. at have tegnet en del idrætsanlæg flere steder i landet. Vi siger velkommen til DOMUS arkitekterne a/s.

 

 

Nyt fra klubberne

 

Virum Basketball Klub

Det støttede damehold har haft en svær start på sæsonen, hvor den nyansatte træner valgte at stoppe som træner efter blot 2 kampe. Dog trådte Damernes tidligere træner, Igor Gavrilovic, til og er nu fast træner for holdet. Desværre kan den turbulente start have haft indflydelse på spillet, for holdet har i indtil videre tabt 5 kampe ud af 8.

 

Til trods for den foreløbige placering som nr. 5 i dameligaen består truppen af mange talenter, som bl.a. omfatter Emilie Ramberg, Tine Freil og den rutinerede spiller Miljana, der har spillet på det Bosniske landshold. Derfor er målet stadigvæk en placering i toppen af ligaen for det talentfulde hold.

 

 

Lyngby Håndbold Klub

Lyngbys Herrehold er pt. placeret på en 7. plads i 1. division, hvilket er to pladser under holdets målsætning om at slutte blandt de 5 bedste i rækken. Holdet består ikke desto mindre af flere talentfulde spillere, hvor Heini Hanusarson indtil videre har vist sig som en meget stor profil. Dertil har den velskydende 21-årige Lars Friis Jensen fået en god start på sæsonen og ligger nr. 3 på topscorelisten i 1. division. Mulighederne er der, for at holdet når sin målsætning!

 

 

Lyngby Boldklub

Der er i boldklubben ansat en ny cheftræner pr. 1. januar 06. Navnet er Kasper Hjulmand, som også de sidste 6 år har arbejdet for Lyngby Boldklub, sidst som ITU-træner. Kasper har en god træneruddannelse samt en masse erfaring og forventes i den nye stilling at være en kæmpe gevinst for klubben. 

 

Det går alt taget i betragtning rigtig godt for Lyngby Boldklub, der overvintrer på en 5. plads, kun 4 point fra en oprykningsplads. Dertil har de udlandske klubber fået øjnene op for Lyngby Boldklub, der fornyeligt sendte 2 spillere til prøvetræning i Liverpool. 

 

 

Lyngby Kanoklub

Sæsonen er ved at være forbi for Mette Barfod. Hun sluttede af med at tage til VM i Perth, Australien, hvor hun og makkeren Anne Lolk fik bronze på maraton distancen. En god placering, men ærgrelsen var stor hos de 2 piger, som havde ført løbet indtil de sidste 100 meter. Mette Barfod tager på næste sæsons første træningslejr allerede i januar måned.

 

 

Næste nyhedsbrev udkommer 1. marts

 

                    

  

team elite

Kate Louise Balslev

 

 

Copyright ® 2005 teamelite.dk Home          About Us         Kontakt         FAQ