HOME      KALENDER     UDDELINGER      NYHEDSBREVE     ARTIKELARKIV     MEDLEMMER       LINKS

                             Retningslinier og kriterier

 

 

Retningslinier og Kriterier

 

Team elite tildeler støtte til projekter/hold/udøver organiseret i en idrætsforening beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er således idrætsforeningen, der er ansøger.

 

Ved tildeling af støtte lægges der vægt på:

1.      Sportsligt niveau og potentiale.

2.      Organisation (bestyrelse/ledelse og træner).

3.      Økonomi (klub og projekt).

4.      Markedsførings- og profileringsmuligheder.  

Ad. 1.

 

Idræt på højeste nationale og internationale niveau:

Hold eller udøvere der allerede er etableret på dette niveau

Idræt med potentiale for at nå højeste nationale og internationale niveau:

Hold eller udøvere der på nuværende tidspunkt rangerer på næstbedste niveau, men som har talent og organisation bag sig, der gør fremgang til højeste niveau realistisk.

Ungdom over 14 år, der har nået topresultater nationalt/internationalt på det aldersmæssige niveau.

Team elite giver ikke støtte til unge under 15 år.

Relation til specialforbund & Team Danmark.


Ad. 2.

 

Der skal i klubbens bestyrelse være udpeget en ansvarlig for elitesatsningen.

Klubben skal have udarbejdet en elitestrategi.

 

Ad. 3.

 

Klubben skal have udarbejdet selvstændigt budget for projektet/satsningen.

Team elite skal have indsigt i klubbens og projektets økonomi.

 

Ad. 4.

 

Idrættens/udøverens potentiale i markedsføringsmæssig henseende.

Foreningen/udøveren skal være indstillet på deltagelse i Team elite-aktiviteter.

 

Der ydes ikke støtte til klubbens almindelige drift.

 

 

 Klubber, der modtager støtte fra team elite, forpligter sig til:

 

 

1.   At orientere om ændringer i sportslige eller økonomiske forhold, der er indgået i grundlaget for tildelingen af støtte.

 

2.   Efter nærmere aftale løbende at informere team eite om satsningens resultater (sportsligt og økonomisk). Foreningen forpligter sig bl.a. til at levere information til 2 - 3 artikler til Det Grønne Område samt nyheder og stof til idrætsprofilen på hjemmesiden.

 

3.   I et vist nærmere aftalt omfang at stå til rådighed for team elite og team elites medlemmer i forbindelse med markedsføring og reklame og interne team elite-arrangementer.

 

4.   At give team elite fuld indsigt i foreningens og satsningens økonomiske og organisatoriske forhold.

 

5.   Til enhver tid at overholde gældende lovgivning.

 

 

Overholdes betingelserne ikke, kan det medføre at støtte bortfalder, at de resterende rater ikke udbetales eller at allerede udbetalt støtte skal tilbagebetales.

team elite og de støttede idrætsforeninger indgår en samarbejdsaftale, hvor punkterne specificeres.

NB! Ansøgningsskema kan rekvireres i team elites sekretariat.

Copyright ® 2005 teamelite.dk Home          About Us         Kontakt         FAQ